Indigo 2.
Opskrift fra Norsk Farvebog , 100 opskrifter til farvning med plantefarver af Kristine Frisak, Kunstindustrimuseet i Kristiania 1894.
Potteblåt. (Forkortet udgave af opskrift nr. 84)
(På grund af lugten kan man med fordel erstatte urinen med en ammoniak-opløsning)
Indigo stødes meget fint og fyldes i en lærredspose. Der går 31 g. indigo (2 lod) til hvert 500 g. garn.
Menneskeurin, der er fuldstændig ren, afklares ved at henstå 12 timer på et meget varmt sted og tømmes derpå i et træ- eller stenkar og henstår atter 2-3 døgn på et varmt sted. Posen med indigo lægges i og bliver liggende 2 til 3 døgn og rystes daglig. Farvesuppen prøves ved at lægge en garnprøve i den. Hvis prøven bliver grønlig, idet den tages op, er farvesuppen klar. Hvis ikke må suppen stå længere.
Ved nedlægningen af garnet må ombindingerne være meget løse og alt garnet lægges ned i farvesuppen på en gang. Garnet skal blive liggende til det har den ønskede farve, men må tages op og vrides 1-2 gange daglig. Man må sørge for, at der altid står væske over garnet og at det hele holdes ”mælkevarmt”. Vil man have farvesuppen hurtigere færdig, kan karret sættes i en kedel med vand, der ved sagte ild holdes lunkent. Dette kan gentages 1-2 gange dagligt. Er det svært at få garnet mørkt, kan det opvrides og hænge til det er halvtørt og derpå nedlægges igen. Det potteblå garn må efter optagningen skylles meget grundigt i mange hold vand og derpå vaskes i varmt sæbevand.
mandag den 21. juli 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Hej Karin,
"Potteblå" er en sjov betegnelse. Jeg aner ikke hvilken blå det er, men forestiller mig noget i stil med madam blås emalje-køkkengrej? Eller har det mon noget med urin at gøre? :-)
Jeg er en glad amatør, som skal til at farve snarest muligt. Jeg starter med de gule farver. For snart 20 år siden farvede jeg og det var en stor succes. Nu skal det prøves igen. Jeg glæder mig meget, og blogger gerne, hvis jeg får nogen sjove og uventede resultater frem - man ved jo aldrig :)
mvh
Karin
Send en kommentar