Resume af det internationale plantefarvnings-seminar på Bragdøya ved Kristiansand i Norge sommeren 2007.”Forgotten dyes -colours from the past” - et fantastisk seminar om det antikke farvestof purpur og om tidligere tiders farvning med vajd og stenlav.
Annemor Sundbø’s farveseminar om de glemte farver blev afholdt på Bragdøya ved Kristiansand i Norge 24-26. august 2007. Bragdøya var tidligere befolket med en fåreavler og en fyrpasser, men bygningerne forfaldt efter at øen ikke længere var i brug. Øen har siden 1969 været ejet af Kristiansand Kommune og anvendes til rekreative formål. Lystsejlere lægger til i de små havne og der går fast båd til øen i sæsonen. Bragdøya kystlaug står for driften af øen og får bl. a. indtægter fra catering ved udlejning til større arrangementer i de gamle bygninger. Måltiderne under seminaret var herlige med rigelige mængder af fersk og røget laks og mange andre gode serveringer alt sammen tilberedt af Villsaulaugets cateringhold.
Der går en flok villsau frit rundt på Bragdøya. De 30 får øges i løbet af sommeren til ca. 70 dyr. Selve pasningen forestås af de frivillige i villsaulauget, som også sørger for at ulden bliver spundet og solgt.
Farveseminarets glade deltagere, som bestod af 46 kvinder og 1 enkelt mand ankom til øen i små grupper allerede fra aftenen før. Vejret var herligt og solen skinnede for første gang i længere tid. Der var forberedt sengepladser i hytter og på loftet i Saltebua, mens andre overnattede i medbragte telte.
Det var gennem længere tids planlægning lykkedes Annemor Sundbø at få både Dr. Karen D. Casselmann fra Nova Scottia og Dr. Takako Terrada fra Japan til Bragdøya. Karen Casselmann demonstrerede farvning med stenlav (Lasallia pustulata og Umbellicaria torrefacta) og medbragte sine to bøger: “Craft of the Dyer -colours from plants and lichens of the Northeast” og “Lichen Dyes -the new source book”. Dr. Terrada forelæste om purpursnegle, der forekommer over hele verden i meget forskelligartede varianter. Vi så dias af purpurpigment i mængder, der kunne få de fleste til at holde vejret -til ét eneste gram purpur, går der 10.000 snegle. Purpur forbindes normalt med romerriget eller pavestaten, men faktisk findes der masser af purpursnegle ved Norges sydlige kyst, så vi lov at prøve den direkte farvning på indsamlede snegle, hvor man simpelthen tager den farveholdige kirtel fra sneglen og farver tråd eller stof.. Takako havde medbragt rent purpurpigment og viste en kypefarvning, der ved hjælp af kemikalier bringer den violette farve over i en gul fase, som atter skifter, når den har bundet sig til tekstilet og udsættes for sollys.
Jutta Lisberg Ferchland viste farvning med messinglav (Xanthoria parientina), her havde vi igen brug for sollyset til at bringe den violblå farve frem. Marit Andreasssen og Ellen Kjellmo havde sendt vajdfrø til Annemor, som med kamp fra de sultne får alligevel havde fået planterne til at gro. Vi var med til at høste bladene og farve garn med det blå pigment, der var frembragt under gæring ved hjælp af husholdningssalmiak (ikke gæret urin, som der oprindeligt blev brugt ved farvning med potteblåt).
Reidun Almedal holdt flere spændende foredrag om korkje (Ochrolechia tartarea) også kaldet ”fattigmands-purpur”. Denne lav blev tidligere indsamlet i store mængder, så farvestoffet kunne udvindes og tørres i små kager. Disse blev eksporteret og dannede i perioder det økonomiske grundlag for en hel kystbefolkning.
Annemor Sundbø’s præcise koordinering løb som en rød tråd gennem hele arrangementet og sørgede for, at de mange forelæsninger og øvelser blev afviklet på forbilledlig vis. Selv berettede Annemor om Torridal Tweed, en kradsuldsfabrik med produktion af ulddyner af genbrugsuld, som hun overtog med et lager på 16 ton brugte uldvarer. I stedet for blot at karte det hele op, startede hun et kæmpe registreringsarbejde af mønstrene i de traditionelle gensere, der fandtes i uldbunken.
Fra 1993 har Annemor drevet værkstedudvalget ”Ose Ullvare” på Ose i Setesdal ca. 110 km fra Kristiansand. Annemor Sundbø modtog Aust Agder fylkes kulturpris 1999, Bygland kommunes kulturpris 2004 og Norges Husflidsforenings fortjenstmedalje 2004 for bevaring og videreføring af kulturværdier i ind- og udland og vandt Sørlandets litteraturpris for ”Usynlege trådar i strikkekunsten” i 2006.
Om aftenen var der foredrag for alle deltagere med tilslag af besøgende fra fastlandet. Deltagerne havde arrangeret udstilling af egne produkter, som blev vist frem og nogle kunne købes. Det var særdeles positivt at møde de mange deltagere og høre om deres forskellige indgange til og anvendelse af tekstilfarvestoffer. At have deltaget i Annemor Sundbø’s farveseminar var en oplevelse, man kan glæde sig over i meget lang tid.
Annemor Sundbø’s farveseminar om de glemte farver blev afholdt på Bragdøya ved Kristiansand i Norge 24-26. august 2007. Bragdøya var tidligere befolket med en fåreavler og en fyrpasser, men bygningerne forfaldt efter at øen ikke længere var i brug. Øen har siden 1969 været ejet af Kristiansand Kommune og anvendes til rekreative formål. Lystsejlere lægger til i de små havne og der går fast båd til øen i sæsonen. Bragdøya kystlaug står for driften af øen og får bl. a. indtægter fra catering ved udlejning til større arrangementer i de gamle bygninger. Måltiderne under seminaret var herlige med rigelige mængder af fersk og røget laks og mange andre gode serveringer alt sammen tilberedt af Villsaulaugets cateringhold.
Der går en flok villsau frit rundt på Bragdøya. De 30 får øges i løbet af sommeren til ca. 70 dyr. Selve pasningen forestås af de frivillige i villsaulauget, som også sørger for at ulden bliver spundet og solgt.
Farveseminarets glade deltagere, som bestod af 46 kvinder og 1 enkelt mand ankom til øen i små grupper allerede fra aftenen før. Vejret var herligt og solen skinnede for første gang i længere tid. Der var forberedt sengepladser i hytter og på loftet i Saltebua, mens andre overnattede i medbragte telte.
Det var gennem længere tids planlægning lykkedes Annemor Sundbø at få både Dr. Karen D. Casselmann fra Nova Scottia og Dr. Takako Terrada fra Japan til Bragdøya. Karen Casselmann demonstrerede farvning med stenlav (Lasallia pustulata og Umbellicaria torrefacta) og medbragte sine to bøger: “Craft of the Dyer -colours from plants and lichens of the Northeast” og “Lichen Dyes -the new source book”. Dr. Terrada forelæste om purpursnegle, der forekommer over hele verden i meget forskelligartede varianter. Vi så dias af purpurpigment i mængder, der kunne få de fleste til at holde vejret -til ét eneste gram purpur, går der 10.000 snegle. Purpur forbindes normalt med romerriget eller pavestaten, men faktisk findes der masser af purpursnegle ved Norges sydlige kyst, så vi lov at prøve den direkte farvning på indsamlede snegle, hvor man simpelthen tager den farveholdige kirtel fra sneglen og farver tråd eller stof.. Takako havde medbragt rent purpurpigment og viste en kypefarvning, der ved hjælp af kemikalier bringer den violette farve over i en gul fase, som atter skifter, når den har bundet sig til tekstilet og udsættes for sollys.
Jutta Lisberg Ferchland viste farvning med messinglav (Xanthoria parientina), her havde vi igen brug for sollyset til at bringe den violblå farve frem. Marit Andreasssen og Ellen Kjellmo havde sendt vajdfrø til Annemor, som med kamp fra de sultne får alligevel havde fået planterne til at gro. Vi var med til at høste bladene og farve garn med det blå pigment, der var frembragt under gæring ved hjælp af husholdningssalmiak (ikke gæret urin, som der oprindeligt blev brugt ved farvning med potteblåt).
Reidun Almedal holdt flere spændende foredrag om korkje (Ochrolechia tartarea) også kaldet ”fattigmands-purpur”. Denne lav blev tidligere indsamlet i store mængder, så farvestoffet kunne udvindes og tørres i små kager. Disse blev eksporteret og dannede i perioder det økonomiske grundlag for en hel kystbefolkning.
Annemor Sundbø’s præcise koordinering løb som en rød tråd gennem hele arrangementet og sørgede for, at de mange forelæsninger og øvelser blev afviklet på forbilledlig vis. Selv berettede Annemor om Torridal Tweed, en kradsuldsfabrik med produktion af ulddyner af genbrugsuld, som hun overtog med et lager på 16 ton brugte uldvarer. I stedet for blot at karte det hele op, startede hun et kæmpe registreringsarbejde af mønstrene i de traditionelle gensere, der fandtes i uldbunken.
Fra 1993 har Annemor drevet værkstedudvalget ”Ose Ullvare” på Ose i Setesdal ca. 110 km fra Kristiansand. Annemor Sundbø modtog Aust Agder fylkes kulturpris 1999, Bygland kommunes kulturpris 2004 og Norges Husflidsforenings fortjenstmedalje 2004 for bevaring og videreføring af kulturværdier i ind- og udland og vandt Sørlandets litteraturpris for ”Usynlege trådar i strikkekunsten” i 2006.
Om aftenen var der foredrag for alle deltagere med tilslag af besøgende fra fastlandet. Deltagerne havde arrangeret udstilling af egne produkter, som blev vist frem og nogle kunne købes. Det var særdeles positivt at møde de mange deltagere og høre om deres forskellige indgange til og anvendelse af tekstilfarvestoffer. At have deltaget i Annemor Sundbø’s farveseminar var en oplevelse, man kan glæde sig over i meget lang tid.
